Jeg har syet både bukserne og blusen til Liva, og det var aldrig tænkt som et sæt, men det kunne manden jo ikke vide. Da jeg så det hjemmesyede "sæt", fik jeg helt vildt meget lyst til at sy noget, og da jeg ikke havde noget stof liggende i skabet (og der er ellers meget), som jeg havde lyst til at sy tøj af, besluttede jeg mig i stedet for at kaste mig ud i en barnevogns-sidde-støtte-pude. Den er et forsøg, derfor det lidt underlige stofvalg.
Og sådan ser den ud i aktion
Den er allerede prøvekørt på en lidt længere tur, og den virker som udmærket, men ikke helt perfekt. Der er et aller andet, der ikke er helt som det skal være med enten pude, barnevogn eller baby, så det skal lige undersøges nærmere og rettes inden version 2 skal produceres. Jeg ved godt, at børn ikke må sidde op inden de kan sætte sig op selv, men når ungen nu ikke gider at ligge i barnevognen ret længe ad gangen når hun er vågen, så er det vel bedre, at hun får lidt støtte, end at hun dingler rundt fra side til side. Ideen og DIY til puden har jeg fundet her.
Næste projekt er at komme videre med at allerede startet projekt. Jeg har sat mig for at skulle sy 10 elefanter af denne slags. Jeg har allerede syet 2, og klippet til 2 mere, så jeg er godt på vej, men der kommer ikke billeder af dem, inden jeg er færdig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar