torsdag den 22. november 2012

Man skal aldrig sige aldrig.

-  Og man har et standpunkt til man tager et nyt, må jeg nok erkende. Man kan vel sige, at jeg har lært det på den hårde måde.
Jeg har engang svoret hårdnakket, at jeg aldrig, aldrig, ALDRIG!!! skulle i Lalandia. Men for at blive i flosklernes tegn, så må jeg bide i det sure æble, og indrømme at jeg tog fejl. Jeg har nemlig været i Lalandia i 5 dage, og jeg må, med en lille smule skam, indrømme, at det nok ikke er sidste gang jeg kommer der :)
Helt fantastisk med en miniferie i et tropisk badeland når det er novembervejr udenfor.

ADVARSEL: BILLEDSPAM:




















Smart "opbevaring" i bruserummet



søndag den 11. november 2012

Dåb og perler

I dag skal min lille niece døbes. Og jeg skal bære hende. I den forbindelse er jeg ret nervøs for 2 ting. Den ene lidt mere seriøs end den anden. Fordi hendes efternavn ligger ret tæt på mit eget er jeg lidt nervøs for at jeg skal komme til at sige det forkerte. Men hvis jeg nu siger hendes navn hele vejen til kirken (en tur i bil på 5 kvarter), mon ikke jeg så får sagt det rigtige. Eller måske gør jeg bare ondt værre. Det er dog ikke den største bekymring. Jeg har selv to børn, så jeg er ikke bange for at tabe hende eller noget i den retning. Nej, bekymringen går på, om jeg overhovedet kan få sagt hendes navn gennem den strøm af tårer, der helt sikkert kommer til at rende ned af mine kinder. Jeg tudede til hendes brors dåb (der var jeg 6 uger fra termin, så der havde jeg trods alt en undskyldning), og jeg tudede til begge mine pigers dåb, men det var jo også mine egne børn, så igen synes jeg at jeg er undskyldt. Men hvad nu, hvis in krop har skabt sin egen tradition for tårer ved døbefonden? GISP, jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Nå, det må gå som det går. Jeg er sikker på, at pigens forældre har fortalt præsten det rigtige navn, og han døber hende det hun skal hedde uanset hvad der kommer ud af min mund og hvor utydeligt det er.
Mit lille gudbarn skal selvfølgelig have en dåbsgave, og den er der helt styr på (den er købt). Derudover har jeg lavet en gave til hendes storebror, og det er den, jeg gerne vil vise her. Men først en lille forklaring. 
For cå et års tid siden lavede jeg dette billede af mine piger

Det er lavet af almindelige stygeperler. 
Originalen ser sådan ud

Jeg synes de ligner ret godt, men er dog ikke helt tilfreds med resultatet. Billedet er lavet af lige knap 10.000 perler, så det er ikke noget jeg lige gider lave om. Det er strøget på bagsiden, så det er heller ikke så nemt, at ændre. Men som første forsøg er jeg godt tilfreds.

Jeg har haft "perler" som valgfag, og mine elever lavede disse
 Og jeg er selvfølgelig VILDT stolt af dem :)

Men tilbage til min nevø. Han er lige flyttet i nyt hus, og har derfor fået et nyt værelse. Så jeg har selvfølgelig lavet et billede af ham, der kan hænge på hans væg. Jeg ved ikke hvor glad en 3-årig dreng bliver for et billede af sig selv, men nu får han det. Her er han ved siden af mine piger
 Jeg synes hans billede er meget bedre end pigernes, men efter at have prøvet et par gange ved jeg også lidt mere om, hvad jeg har med at gøre. Jo længere man kommer fra, jo bedre bliver det, men jeg synes egentlig ikke det gør noget, at man kan se, at det er perler.
Programmet, der kan omregne billeder til perlemønstre findes lige her. Det er ganske gratis, og ret nemt at gå til. Hvis du er interesseret i flere billeder, eller anden perlepladeinspiration, så prøv at kigge forbi Sara eller David

lørdag den 10. november 2012

Julakagebagning

I dag har der været gang i den helt store julekageproduktion (og prøvesmagning) her i huset. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange plader det er blevet til, og tør slet ikke gætte på antallet af kager, men det er MANGE! Grunden til at de skal bages så tidligt er, at de skal "modne" i en måned. Jeg syntes, at det var et vildt mærkeligt begreb, første gang jeg hørte det, modning er mest noget jeg forbinder med frugt eller ost, men efter at have smagt forskellen på en daggammel kage, og en på en måned plus, kan jeg helt klart se meningen med galskaben. Og i dag er de altså blevet bagt. Om 3 uger kommer nogle af vores gode venner, og deres lækre børn og hjælper os med at pynte kagerne, så de kan blive klar til at spise, samt forære væk til venner, familie og naboer :)

Hvilken en skal man vælge...?









Pigerne har fået en fantastisk Rødhættedukke af deres farmor.

Inde under Rødhættes kjole gemmer Bedstemor sig.

 Og i nakken af Bedstemor kan man finde Ulven.

Og så kan man så ellers bare få lov til at fortælle historien igen og igen :)

fredag den 9. november 2012

Det dufter af jul

Det dufter af jul i mit køkken.
I dag er årets store "julekagebagedag", og ifølge den opskrift vi har (som er nedarvet i generationer i mandens familie), så skal dejen laves mindst dagen i forvejen. 
Den blev lavet af Liva og far i går eftermiddags og det resulterer altså i, at det dufter dejligt af jul her til morgen :)

onsdag den 7. november 2012

Hov, jeg glemte lige noget...

Allerede inden jeg kom hjem i går, kom jeg i tanke om , at der var noget jeg havde glemt at tage med i sidste indlæg. Kort tid derefter kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at tage billeder af det, og nu er det for sent. Jeg har derfor lånt de oprindelige billeder fra den side, hvor jeg fik ideen.
Det jeg snakker om er knyttede venskabsarmbånd. Og inden du tænker "dem har jeg da lavet tusindvis af, da jeg selv var barn", så bemærke lige, at disse er runde

Billedet er lånt her

Billedet er lånt her

De er supernemme at lave. Jeg lavede dem med nogle elever, og de var meget begejstrede. Liva prøvede også, men hun kan kun, hvis man peger på den snor hun skal tage. 
Skabelonerne til armbåndene er her og her, og man kan sagtens lave dem i andre farver.
I stedet for at lime skabelonen på karton, valgte jeg at laminere den.
Jeg brugte almindeligt tyndt bomuldsgarn til mine, og det fungerer fint. Prøvede også at lave en i tykt garn, men knuden bliver simpelthen for stor.Jeg prøvede også at lave et, hvor jeg i stedet for knuder lavede 2 fletninger, der så blev bundet i løkken. Det gav et mere feminint udtryk.
Grunden til at jeg ikke har billeder, er at jeg simpelthen glemte at tage nogle mens jeg havde chancen. Men de var mindst lige så flotte som dem på du ser her :)

tirsdag den 6. november 2012

Tid til blog.

Jeg har længe været fascineret af og dødmisundelig på kvinder, der kan få hverdagen og kreativiteten til at hænge sammen og så oven i købet har tid til overs til at blogge om det. Jeg bøjer mig i støvet. Lige for tiden, synes jeg at have problemer nok med at få hverdagen og familielivet til at hænge sammen, så den kreative del af mit liv er ligesom sat på stand-by.  Sådan er det nok, når man er en efterskolelærer, der har giftet sig med en efterskolelærer som man har 2 små børn sammen med. Eller også er det fordi jeg nærer en altoverskyggende kærlighed til min sofa og amerikanske serier.
Hvorom alting er, så får jeg dog produceret en lille smule engang imellem. Det er ikke de helt vilde projekter, men lidt har vel også ret :) Så er det bare lige det med at få det herind på bloggen, det kniber med. I dag er det så tirsdag, og dag 2 i min 9. klasses projektuge. De er alle mere eller mindre godt igang, og mit job som vejleder er utroligt nemt, dog meget kedeligt, lige nu. Og hvad er så mere nærliggende, end at skrive et indlæg.
Jeg har ikke fået lavet nogle store projekter med hverken lim, karton eller stof på det seneste, men en masse små. Her kommer et lille udvalg:

Livas dagpleje mor har for længe siden lavet en "se min kjole" sangbog til Liva af et stykke papis, hvorpå der var tegnet en pige i en kjole. Kjolen var klippet ud, og man kunne så sætte forskellige farvede stykker papir ind bag ved, så kjolen skiftede farve. Liva var vildt glad for sangbogen, og hun skiftede farve på kjolen igen og igen. Det kunne den desværre ikke holde til, og den gik ret hurtigt i stykker. Det var hun ked af, og derfor ville jeg selvfølgelig gerne lave en ny til hende. Jeg er ikke den store kunstner, og det var ret svært for mig, at tegne noget, der lignede en pige i en kjole. Men så fik jeg den idé, at tage et billede at Liva i kjole, skære kjolen ud, og laminere siden. Og det blev til denne sangbog:




 Den er syet sammen i siderne med kantbånd. De farvede stykker papir er siden blevet skiftet ud med karton i alle regnbuens farver, og det giver anledning til en masse nye vers. Liva er glad for at synge og digte, og finder gerne selv på nye sange :)

Et brudeslør er det også blevet til, for man kan da virkelig ikke være en rigtig prinsesse uden et slør!


Og når man selv har et, så skal Build a bear-bamserne da selvfølgeligt også have. Så 2 små måtte der også til :)
Indrømmet, så kunne billederne være bedre, men det er ikke let at smile, når man ser noget så seriøst 
som Aladdin.

På et tidspunkt var det min plan at sy 10 af disse elefanter, så de kunne marchere. Men jeg er bange for at både Saga og Liva er vokset fra sanglege inden det projekt bliver bragt til ende, så her er de første 3. Den grønne er allerede givet væk, og den med de lyserøde prikker mangler at blive syet under maven. jeg har puttet en rasledims indeni, og syet plastik fra en rudekuvert i ørene, så de knitrer når man nulrer med dem. De er syet efter dette mønster

Rundt omkring i blogland støder man tit på begrebet zentangle. Jeg har også leget lidt med det, og det gav dette resultat:
Det er tegnet til at lærermøde. Det gælder vel om at udnytte den tid man har fornuftigt :) Opskriften til dette og andre flotte mønstre kan man finde lige her.

Udover en lille smule krea, har der også været tid til en omgang feberkramper med tilhørende indlæggelse 
Heldigvis var det "bare" feberkramper, men man bliver altså lidt forskrækket når man lige pludseligt ikke kan komme i kontakt med sit barn, der har over 40 i feber. Puha, så har vi prøvet det, det behøver jeg ikke igen!

2 fødselsdage har vi også haft. Den første Liva, der blev 3 år, og havde bestilt lyserød slik lagkage:

Så Saga, der blev 1 år, og derfor ikke havde bestilt noget som helst :)

Saga har fødselsdag i oktober, hvor der jo er masser af kastanjer. Så Liva og jeg besluttede os for, at lave kastanjemænd til bordpynt. De så sådan ud, og er meget nemme at lave. Det er bare kastanjer med øjne limet på, og forskelligfarvet uld som hår.



Men søde er de godt nok, både med og uden flag :) Ideen er tyvstjålet herfra, og så lavet lidt om, så de passede til formålet. 

Hold da op, det blev alligevel til lidt af en smøre... Jeg er sikker på, at jeg har glemt en hel masse, men det må kommer med en anden gang. Forhåbentlig kan jeg blive lidt bedre til at skrive små, men hyppige indlæg. Jeg har overvejet om jeg skulle gøre bloggen offentlig, men jeg kan ikke helt bestemme mig. Jeg synes ikke jeg skriver noget spændende nok til at andre kan få glæde af at læse det. På den anden side er jeg ikke sikker på, at det jeg skriver kommer andre (som jeg ikke kender) ved... Hmmm, det tænker jeg lige lidt mere over. Det ender nu nok med, at jeg gør det. Måske det også ville give mig motivationen til rent faktisk at lave noget, og skrive om det...?