Tid til blog.

Jeg har længe været fascineret af og dødmisundelig på kvinder, der kan få hverdagen og kreativiteten til at hænge sammen og så oven i købet har tid til overs til at blogge om det. Jeg bøjer mig i støvet. Lige for tiden, synes jeg at have problemer nok med at få hverdagen og familielivet til at hænge sammen, så den kreative del af mit liv er ligesom sat på stand-by.  Sådan er det nok, når man er en efterskolelærer, der har giftet sig med en efterskolelærer som man har 2 små børn sammen med. Eller også er det fordi jeg nærer en altoverskyggende kærlighed til min sofa og amerikanske serier.
Hvorom alting er, så får jeg dog produceret en lille smule engang imellem. Det er ikke de helt vilde projekter, men lidt har vel også ret :) Så er det bare lige det med at få det herind på bloggen, det kniber med. I dag er det så tirsdag, og dag 2 i min 9. klasses projektuge. De er alle mere eller mindre godt igang, og mit job som vejleder er utroligt nemt, dog meget kedeligt, lige nu. Og hvad er så mere nærliggende, end at skrive et indlæg.
Jeg har ikke fået lavet nogle store projekter med hverken lim, karton eller stof på det seneste, men en masse små. Her kommer et lille udvalg:

Livas dagpleje mor har for længe siden lavet en "se min kjole" sangbog til Liva af et stykke papis, hvorpå der var tegnet en pige i en kjole. Kjolen var klippet ud, og man kunne så sætte forskellige farvede stykker papir ind bag ved, så kjolen skiftede farve. Liva var vildt glad for sangbogen, og hun skiftede farve på kjolen igen og igen. Det kunne den desværre ikke holde til, og den gik ret hurtigt i stykker. Det var hun ked af, og derfor ville jeg selvfølgelig gerne lave en ny til hende. Jeg er ikke den store kunstner, og det var ret svært for mig, at tegne noget, der lignede en pige i en kjole. Men så fik jeg den idé, at tage et billede at Liva i kjole, skære kjolen ud, og laminere siden. Og det blev til denne sangbog:

 Den er syet sammen i siderne med kantbånd. De farvede stykker papir er siden blevet skiftet ud med karton i alle regnbuens farver, og det giver anledning til en masse nye vers. Liva er glad for at synge og digte, og finder gerne selv på nye sange :)

Et brudeslør er det også blevet til, for man kan da virkelig ikke være en rigtig prinsesse uden et slør!

Og når man selv har et, så skal Build a bear-bamserne da selvfølgeligt også have. Så 2 små måtte der også til :)

Indrømmet, så kunne billederne være bedre, men det er ikke let at smile, når man ser noget så seriøst 

som Aladdin.

På et tidspunkt var det min plan at sy 10 af disse elefanter, så de kunne marchere. Men jeg er bange for at både Saga og Liva er vokset fra sanglege inden det projekt bliver bragt til ende, så her er de første 3. Den grønne er allerede givet væk, og den med de lyserøde prikker mangler at blive syet under maven. jeg har puttet en rasledims indeni, og syet plastik fra en rudekuvert i ørene, så de knitrer når man nulrer med dem. De er syet efter dette mønster

Rundt omkring i blogland støder man tit på begrebet zentangle. Jeg har også leget lidt med det, og det gav dette resultat:

Det er tegnet til at lærermøde. Det gælder vel om at udnytte den tid man har fornuftigt :) Opskriften til dette og andre flotte mønstre kan man finde lige her.

Udover en lille smule krea, har der også været tid til en omgang feberkramper med tilhørende indlæggelse 

Heldigvis var det "bare" feberkramper, men man bliver altså lidt forskrækket når man lige pludseligt ikke kan komme i kontakt med sit barn, der har over 40 i feber. Puha, så har vi prøvet det, det behøver jeg ikke igen!

2 fødselsdage har vi også haft. Den første Liva, der blev 3 år, og havde bestilt lyserød slik lagkage:

Så Saga, der blev 1 år, og derfor ikke havde bestilt noget som helst :)

Saga har fødselsdag i oktober, hvor der jo er masser af kastanjer. Så Liva og jeg besluttede os for, at lave kastanjemænd til bordpynt. De så sådan ud, og er meget nemme at lave. Det er bare kastanjer med øjne limet på, og forskelligfarvet uld som hår.

Men søde er de godt nok, både med og uden flag :) Ideen er tyvstjålet herfra, og så lavet lidt om, så de passede til formålet. 

Hold da op, det blev alligevel til lidt af en smøre... Jeg er sikker på, at jeg har glemt en hel masse, men det må kommer med en anden gang. Forhåbentlig kan jeg blive lidt bedre til at skrive små, men hyppige indlæg. Jeg har overvejet om jeg skulle gøre bloggen offentlig, men jeg kan ikke helt bestemme mig. Jeg synes ikke jeg skriver noget spændende nok til at andre kan få glæde af at læse det. På den anden side er jeg ikke sikker på, at det jeg skriver kommer andre (som jeg ikke kender) ved... Hmmm, det tænker jeg lige lidt mere over. Det ender nu nok med, at jeg gør det. Måske det også ville give mig motivationen til rent faktisk at lave noget, og skrive om det...?