Dåb og perler

I dag skal min lille niece døbes. Og jeg skal bære hende. I den forbindelse er jeg ret nervøs for 2 ting. Den ene lidt mere seriøs end den anden. Fordi hendes efternavn ligger ret tæt på mit eget er jeg lidt nervøs for at jeg skal komme til at sige det forkerte. Men hvis jeg nu siger hendes navn hele vejen til kirken (en tur i bil på 5 kvarter), mon ikke jeg så får sagt det rigtige. Eller måske gør jeg bare ondt værre. Det er dog ikke den største bekymring. Jeg har selv to børn, så jeg er ikke bange for at tabe hende eller noget i den retning. Nej, bekymringen går på, om jeg overhovedet kan få sagt hendes navn gennem den strøm af tårer, der helt sikkert kommer til at rende ned af mine kinder. Jeg tudede til hendes brors dåb (der var jeg 6 uger fra termin, så der havde jeg trods alt en undskyldning), og jeg tudede til begge mine pigers dåb, men det var jo også mine egne børn, så igen synes jeg at jeg er undskyldt. Men hvad nu, hvis in krop har skabt sin egen tradition for tårer ved døbefonden? GISP, jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Nå, det må gå som det går. Jeg er sikker på, at pigens forældre har fortalt præsten det rigtige navn, og han døber hende det hun skal hedde uanset hvad der kommer ud af min mund og hvor utydeligt det er.

Mit lille gudbarn skal selvfølgelig have en dåbsgave, og den er der helt styr på (den er købt). Derudover har jeg lavet en gave til hendes storebror, og det er den, jeg gerne vil vise her. Men først en lille forklaring. 

For cå et års tid siden lavede jeg dette billede af mine piger

Det er lavet af almindelige stygeperler. 

Originalen ser sådan ud

Jeg synes de ligner ret godt, men er dog ikke helt tilfreds med resultatet. Billedet er lavet af lige knap 10.000 perler, så det er ikke noget jeg lige gider lave om. Det er strøget på bagsiden, så det er heller ikke så nemt, at ændre. Men som første forsøg er jeg godt tilfreds.

Jeg har haft "perler" som valgfag, og mine elever lavede disse

 Og jeg er selvfølgelig VILDT stolt af dem :)

Men tilbage til min nevø. Han er lige flyttet i nyt hus, og har derfor fået et nyt værelse. Så jeg har selvfølgelig lavet et billede af ham, der kan hænge på hans væg. Jeg ved ikke hvor glad en 3-årig dreng bliver for et billede af sig selv, men nu får han det. Her er han ved siden af mine piger

 Jeg synes hans billede er meget bedre end pigernes, men efter at have prøvet et par gange ved jeg også lidt mere om, hvad jeg har med at gøre. Jo længere man kommer fra, jo bedre bliver det, men jeg synes egentlig ikke det gør noget, at man kan se, at det er perler.
Programmet, der kan omregne billeder til perlemønstre findes lige her. Det er ganske gratis, og ret nemt at gå til. Hvis du er interesseret i flere billeder, eller anden perlepladeinspiration, så prøv at kigge forbi Sara eller David