Vi startede på Østerport Station, hvor vi blev underholdt af "The Lockouts". Et skønt band, der havde omdigtet popsange, så de handlede om konfliktet. Det eneste, der manglede var en fadølsbod :)
Så gik vi til Christiansborg, hvor programmet bød på taler og musik.
Det blev lidt koldt til sidst, men det blev glemt, da Tim Christensen sluttede det hele af med en fest :)
Jeg ved ikke om det nytter noget. Men man kan da håbe... Jeg er træt af at være lockoutet. Som de fleste af mine artsfæller vil jeg meget hellere gå på arbejde. Jeg kunne skrive stolpe op, og stolpe ned om denne konflikt, men jeg gider helt ærligt ikke. Jeg er træt. Træt af, at forsvare mig selv og mine arbejdstider. Træt af, at forklare, hvad det er jeg bruger min tid på. Træt af at prøve at oplyse uoplyste, uinteresserede danskere (37% tror vi strejker!!!) Træt af at være aktionist. Træt af følelsen af at spilde min tid. Og træt af ikke at kunne se en ende på det hele.
Men det var en god tur :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar