onsdag den 7. november 2012

Hov, jeg glemte lige noget...

Allerede inden jeg kom hjem i går, kom jeg i tanke om , at der var noget jeg havde glemt at tage med i sidste indlæg. Kort tid derefter kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at tage billeder af det, og nu er det for sent. Jeg har derfor lånt de oprindelige billeder fra den side, hvor jeg fik ideen.
Det jeg snakker om er knyttede venskabsarmbånd. Og inden du tænker "dem har jeg da lavet tusindvis af, da jeg selv var barn", så bemærke lige, at disse er runde

Billedet er lånt her

Billedet er lånt her

De er supernemme at lave. Jeg lavede dem med nogle elever, og de var meget begejstrede. Liva prøvede også, men hun kan kun, hvis man peger på den snor hun skal tage. 
Skabelonerne til armbåndene er her og her, og man kan sagtens lave dem i andre farver.
I stedet for at lime skabelonen på karton, valgte jeg at laminere den.
Jeg brugte almindeligt tyndt bomuldsgarn til mine, og det fungerer fint. Prøvede også at lave en i tykt garn, men knuden bliver simpelthen for stor.Jeg prøvede også at lave et, hvor jeg i stedet for knuder lavede 2 fletninger, der så blev bundet i løkken. Det gav et mere feminint udtryk.
Grunden til at jeg ikke har billeder, er at jeg simpelthen glemte at tage nogle mens jeg havde chancen. Men de var mindst lige så flotte som dem på du ser her :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar