mandag den 17. december 2012

Hjemmelavet julepynt

Jeg har egentlig aldrig (i mit voksne liv) gået særligt meget op i jul, og endnu mindre op i julepyntning af mit hjem. Måske fordi jeg har så mange ting stående rundt omkring i forvejen, og nisser og stjerner og andet julegejl bare er med til at understrege, at jeg bestemt ikke bor minimalistisk.
Men i takt med at jeg har fået børn, og de er blevet større, synes jeg egentlig, at det der med at pynte til jul er en helt hyggelig tradition. 
Næste skridt er jo så, at få købt noget julepynt, men jeg synes at meget af det, der er på markedet er enten for dyrt eller for grimt, så... Heldigvis har farmor været rigtigt flink til at forsyne os med mere eller mindre krammelige nisser i løbet af de sidste par år, så bunden er ligesom lagt.  
I år har jeg ikke desto mindre bestemt mig for at udvide min julepyntssamling med noget hjemmelavet af slagsen. Så jeg har været i gang med papir, der skulle foldes, perler, der skulle smeltes, og uld, der skulle nålefiltes. Og jeg må nok indrømme, at det er vildt hyggeligt, og jeg har svært ved at få hold på produktionen igen :)

Papiret er printet herfra, og foldeinstruktionen er fundet lige her
Foldet i gavepapir

Også foldet i gavepapir

Hamaperler fyldt i udstiksform og bagt i ovnen v. 150.
Hvis man smører udstiksformen med olie inden man kommer perlerne i slipper de lettere

Nålefiltede stjerner

Nålefiltede stjerner
Det var slet ikke meningen, at stjernerne skulle hænge fra lampen længere end det tog at tage billeder af dem, men jeg synes det ser så hyggeligt ud, at de får lov at blive hængene :)

1 kommentar:

  1. Hov hov du har da i hvert fald én MEGET flot julenisse/indflyttergave :)

    SvarSlet