lørdag den 5. januar 2013

En elefant kom marcherende

Lige hen i armene på lille Frederikke. Jeg har i dag været til "julefrokost" med 5 af de gamle studieveninder. Vi mødes 2 gange om året. I januar er det kun for piger og babyer, der ikke kan passes af far. Og om sommeren er det så med mænd og børn og fest til den lyse morgen. Jeg skulle se lille Frederikke for første gang i dag, og derfor skulle hun selvfølgelig have en lille gave. Jeg har vidst længe, at jeg skulle af sted, og at jeg skulle bruge en gave, og alligevel var det først i morges, at jeg fik syet denne lille fant. Til lille smukke Frederikke, der bare var så lækker, at jeg fik helt lyst til at få en mere :)

Det er efter min mening den pæneste elefant jeg har produceret endnu. De første tre kan du se lige her
Det var oprindeligt planen, at jeg ville sy 10 af de har til mine egne piger, men jeg er ikke helt sikker på det kommer til at ske. For selv om jeg synes, at de er alt for søde, og selvom de ikke tager ret lang tid at sy, så synes jeg dælme de er svære at sy. De er syet af mange små stykker stof, og det der med at sy i "sving", er bare ikke lige min ting. Forhåbentlig bliver det bedre med lidt øvelse, for det er da en kær lille ting at give til en baby. 
Den har en rasledims i maven, hvilket betyder, at Sagas hafferlaf-rangle desværre måtte lade livet. Øjnene er taget fra et stykke stof med ugler med store øjne, strøget på med vliesofix, og syet fast inden selve dyret er syet sammen, så de sidder en anelse forskudt. Det er bare en del af charmen :)

2 kommentarer:

  1. Hvor er den bare super-sød! Jeg vil så gerne sy en elefant til min lillesøsters dreng på 6 måneder, men kan bare ikke finde et godt mønster. Hvor har du fundet mønstret henne?? For det er lige præcis sådan en jeg har ledt efter.
    Hilsen Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Eva. Jeg er også selv helt vild med modellen :)
      Mønsteret hedder Effie & Ollie, og er lavet af Heather Bailey. Jeg har bestilt mit hjem fra emmagarry.com.
      Frk. Turkis (http://frkturkis.blogspot.dk/2013/01/diy-stjernefant.html) har også lavet et elefantmønster, som minder meget om det.
      God fornøjelse!
      :) Sofie

      Slet